Mexico - mandag den 14. juli 2008

Fra San Cristobal til Playa del Carmen

Tilbage

De sidste ting blev pakket og vi efterlod vores bagage på værelserne og gik ned i byen, for at få morgenmad og for at handle lidt ind til busturen. Morgenmaden blev indtaget på en restaurant i gågaden, der hed noget med Maya. De havde en fin gårdhave, hvor der blev serveret en fin buffet til ca. 50 pesos pr. person. Det var faktisk bedre end den morgenmad, hotellet serverede, så vi burde have spist her lidt oftere.

Da vi var færdige med morgenmaden, gik vi videre, for at finde noget brød, vi kunne tage med på busturen. Desværre var vores bager ikke klar med brødet. Der er åbenbart ikke tradition for, at bageren har frisk brød fra morgenstunden. Der var åben men ikke mange varer på hylderne. De varer der var her, var sikkert fra dagen før. Heller ikke vores lokale supermarked tæt på Zocaloen kunne fremvise noget brød, så vi måtte nøjes med et enkelt brød fra dagen før.

Tilbage til hotellet, for at få checket ud. Klokken var godt 11 og vi gjorde et sidste forsøg på at komme på internettet. Hotellets internet virkede ikke om morgenen, men nu var der bid. Så kunne vi få opdateret vores hjemmeside med billeder og nyheder herfra. Der var ca. 20, der så ud til at følge med i vores tur, så det var en fornøjelse, at opdatere siden.

En taxa blev tilkaldt og vi sagde farvel til hotellet og tog til busstationen i San Cristobal. Her fik vi allernådigst lov til at aflevere vores bagage. Det kunne man ellers først gøre 30 minutter før busafgang men mod et mindre beløb, ville de godt opmagasinere bagagen til afgang, som var ca. 2 timer senere.

Så tøffede vi ud i byen, for at gøre de sidste indkøb til busturen og få en omgang frokost.

Vi fandt en lille restaurant på samme gade, som busstationen lå på og spiste en god frokost. De sidste varer - og frisk brød blev købt. Så var vi klar til den lange bustur. Der var ikke så kraftig en kontrol af vores håndbagage, som vi havde oplevet i Mexico City. Faktisk var der ingen kontrol!

Vi steg på bussen og troede, at vi havde de første 4 sæder, som vi havde haft på de andre ture. Men der var et par hollandske piger, der mente, at de havde ret til 2 af sæderne. Jeg skulle lige til at protestere men Marie viste mig den seddel, vi havde med hjemmefra. Her stod ganske rigtigt, at vi IKKE havde de første 4 på en række men de første 4 i den ene side af bussen. Jeg havde glemt, at der allerede var reserveret 2 frontpladser på bussen, da jeg bestilte...

Vi sad fint til det store TV, der sad midt i bussen forrest. Det første, der blev vist på fjernsynet var en reklamefilm for busselskabet og det var måske lidt i kontrast til den bus, vi kørte med. Her blev busserne fremstillet som meget fine og luksuriøse. Kørekomforten fejlede heller ikke noget men til min store frygt startede vi igen med et låst toilet. Så er der ikke meget ved, at man reklamerer med, at der er toilet ombord. Forruden i bussen var fyldt med flænger og stenslag og vi undrede os over, at chaufføren overhovedet ville køre med sådan en bus. Lige foran ham - i hans synsfelt - var der en samling med 5 - 6 flænger i forruden. Det må have været meget irriterende for ham, men de er åbenbart vant til det.

Første del af turen foregik gennem et meget bjergrigt område. Meget jungle og små landsbyer. Mange steder var der opdyrket land på de stejle skråninger. Det var en meget flot tur. Efter ca. 2 timers kørsel, gjorde vi første stop i Ocosingo. Her blev busserne kørt ind på en lille parkeringsplads og låst inde, så uvedkommende ikke fik adgang - og vi andre ikke skulle "slippe ud". Der var mulighed for at komme på toilettet og handle lidt mad. Efter ca. 20 minutters pause, fortsatte turen mod Aqua Azul og Palenque. Jeg håbede på, at få et lille kig af det store vandfald Aqua Azul men vi nåede desværre kun 4 km. fra det, da et skilt indikerede, at man skulle dreje fra, for at komme dertil. Vi fortsatte ligeud mod Palenque. Dertil nåede vi et par timer senere og nu var det helt mørkt. Efter en pause her gik turen videre og efterhånden forlod vi bjergene - og toilettet i bussen blev åbnet. Årsagen til, at det havde været låst, må være, at vi kørte i bjergene. Efter Palenque gik vejene meget mere ligeud og dermed var der også bedre basis for at sove. Der blev gjort flere stop undervejs i løbet af natten, så søvnen blev noget usammenhængende.